Beskrivelse

Sannes vandreture

BESKRIVELSE AF RUTEN

Vores vandring starter ved den spansk-portugisiske grænse i Galicien – den nordvestligste del af Spanien. Sammen skal vi vandre på den portugisiske camino og følge de gule pile og muslingeskaller til Santiago de Compostela, hvor Sankt Jakob ligger begravet i Katedralen ifølge legenden.

Udover en fantastisk natur er området kendt for sit vindistrikt, som hedder Rías Baixas, her produceres nogle af de bedste hvidvine i verden lavet på Albariño druen. Det må da komme an på en smagsprøve!

Vores første overnatning er i den portugisiske grænseby Valença. Valença er en spændende by med den gamle bydel fra det XVII århundrede med kæmpe fæstningen Fortaleza, som står vagt over floden Miño, som er den naturlige grænse mellem Portugal og Spanien. Nyd den flotte udsigt til byen Tui i Spanien på den anden side af floden.


Vi vil på hver dags vandring stoppe ca. hver anden time, hvor det passer med en bar eller anden form for udskænkning, så vi er sikre på, at vi ikke lider nogen form for "nød". Vi har jo ikke travlt. Der skal være tid til at nyde naturen, snakke med dyrene og opleve lokalbefolkningen. Vi skal jo også have vores to stempler hver dag i vort pilgrimspas.










Dagsruterne vil variere fra 16 km og op til 24 km - sidste dag. Terrænet er ikke svært, men vi har dog en enkelt dag med en op- og nedstigning, som går gennem skov og hvor stien på en lille strækning er meget stenet. To af dagene tager vi  alternative stier, for at undgå industriområder.


Jeg vil undervejs berette om lokal historie og vi vil også bruge tid på historiske steder, hvis interessen er der. Ligeså vil der være plads til fordybelse, de steder der måtte ønskes, hvis der er flertal for det og de der evt.  ikke har lyst til det kan jo altid tage sig en "forfriskning" imens.

Når vi kommer til Santiago om fredagen går vi til pilgrimskontoret og viser vores pilgrimspas med stempler (mindst 2 hver dag, som bevis på vi har gået caminoen) og får vores certifikat (compostela) på latin.










Vi indlogerer os på vores hotel og herefter er det Santiago på egen hånd.

Der er pilgrimsmesse i katedralen kl. 19.30, som er et must at opleve.

Sankt Jacob står inde midt i katedralen og det er en tradition, at man skal op og give ham et kram, samt se hans grav nedenunder. Der kan godt være lang kø op til messen.

Da det er fredag er vi heldige at opleve, at de svinger med røgelseskaret - botufumeiroen.




















Santiagos gamle bydel er meget spændende og du vil opleve sækkepibemusik, da byen har keltiske rødder.

Der er rig mulighed for at købe souvenirs og nyde egnens traditionelle retter på en af de mange barer og restauranter.

Se mange flere fotos fra turen under Galleri


¡Buen Camino!

Min rejse er, hvor vejen fører mig

© Ophavsret: Sanne-vandreture


Sannes Vandreture +34 63 83 42 42 5  +45 24 26 36 10 info@sanne-vandreture.com